Sådan spiser du bedst på en festival

festival

Det er ikke sjovt at være på festival, hvis du får tømmermænd efter den første dag, og derved skal holde en hel uge ud med hovedpine og dårlig mave. Du kan i høj grad selv have indflydelse på hvor dårligt du får det, hvilket du kan gøre via det du indtager i løbet af festivalen.

En festival har selvfølgelig en masse rigtig lækker mad, men det er langt fra alt maden der er det bedste for netop dig. Du har brug for fibre, fuldkorn og sundt fedt, hvilket du altså ikke får af en tartelet, en flæskestegssandwich eller en pizza med pepperoni.

Dét bør du medbringe

Foruden at det er dyrt at leve af ren festivalsmad, så er det som nævnt ikke sundt. Det er derfor en god idé selv at medbringe noget mad, og hvis du virkelig vil være god ved dig selv, så har du følgende med:

  • Noget med korn. Fuldkorn, knækbrød, rugbrød og lignende. Din krop har brug for de fibre som der er, for at vedligeholde dens gode funktioner.
  • Omega-3 olie. Du behøver ikke at medbringe fiskeolie på en festival, men du kan til gengæld med fordel tage noget makrel eller tun med til din mad. Kombinationen af korn, fibre og fiskeolie, er den cocktail der reducere dine tømmermænd.

Spis med måde

Hvis du i forvejen ved, at når du er blevet lettere beruset og L.O.C er gået af, så skal du have en pizzaslice eller 5 senere på natten, så lad være med at spise det til morgenmad, frokost og aftensmad. Du skal selvfølgelig spise hvad du har lyst til, men hvis du vil have det optimale ud af dine festival, så spis usundt maksimalt 1 gang om dagen.

Læs også anmeldelserne på forhånd for at sikre,  at du faktisk spiser et godt sted.

Masser af vand

Du får rigeligt at drikke, så det er nok ikke fordi du er tørstig, at du skal drikke vand. Men hvis du starter dagen med en Breezer, skyller den ned med en Mokaï og efterfølgende bunder en øl eller to, så har du ikke meget plads til vand.

Normalt skal vi drikke mellem 2 og 3 liter vand om dagen, for at være gode ved vores kroppe, og det gælder så sandelig også når du er på festival, hvor din krop er endnu mere presset end i dagligdagen.

Du kan med fordel også drikke juice, som ikke er blandet op med vodka. Juice med frugtkød supplere din krop positivt, eftersom den står og mangler en del under sådan en festival.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *