Hvidt er klassisk

maler huset

Hvid med hvid på. Danskerne har længe ikke kunnet få det hvidt og lyst nok i deres boliger og hvid er da også en nem, klassisk og pæn farve at have på væggene. Hvid er helt i tråd med den skandinaviske stil indenfor boligindretning og ganske nem at kombinere med andre farver møbler, billeder og pynt. Nye vinde er dog begyndt at blæse og vil man gerne bo helt moderne, så skal man begynde at tænke i kulørte vægge og mønstret tapet igen. Farver og mønstre på væggene skal være nøje afstemt og ikke virke dominerende. En enkelt væg med et spændende tapet eller en god kulør kan være super dekorativ og give en smart effekt, der bryder lidt med den kølige nordiske stil og skaber en fornemmelse af hygge og varme.

Tag nogle chancer med boligen, start forsigtigt i det små og få gerne hjælp fra en maler til at opnå et professionelt look med en god finish. Kanterne skal være snorlige, når man maler med farver og mønstret tapet er kun pænt, hvis det er sat helt korrekt op. Små fejl er nemlig meget mere tydelige, end hvis man bare holder sig til hvidt, men bliver det gjort rigtigt med farver og mønstre i hjemmet, så er det bare sagen.

Lad en maler hjælpe med farverne

Lise er selvstændig maler og driver sit lille firma i Odder. Hun løser mange opgaver indenfor bolig styling og farvesætning for kunder i Århus. Både private og butikker i Århus har fanget tendensen med kulør og mønstrede tapeter og der er stor efterspørgsel på Lises kompetencer, så hver dag kører hun fra Odder ind til Århus midtby, hvor hun maler og tapetserer på livet løs. Inden Lise går i gang med det praktiske, har der ofte været flere møder med kunderne, hvor idéer og muligheder er blevet vendt. Der er nøje blevet studeret farve- og tapetprøver inden de endelige beslutninger er blevet truffet.

En maler har et godt blik for, hvilke farver der virker bedst i hvilke rum. Det handler i høj grad om rummets størrelse og funktion, men allermest om hvor meget lysindfald der er. Det drejer sig om, at ramme de toner, der gør at rummet ikke kommer til at virke mørkt og dystert, men stadig fremstår lyst og indbydende. Jo mindre lys der kommer ind, jo lysere bør væggene være. Når Lise vejleder ender kunderne tit med at vælge en helt anden farve, end de de oprindeligt havde i tankerne.  Hun maler tit et eller flere mindre felter, op, som kunderne så kan gå og kigge lidt på og få fornemmelsen af hvordan det vil ende med at tage sig ud.

Få besøg af en maler

Selvom man ikke bor i Århus og omegn, så kan man sagtens finde en maler, der er specialist i farvesætning, som Lise. Alle fagudlærte malere kan vejlede omkring gode farvevalg og tapeter, for det er en stor del af deres uddannelse. Har man idéerne, så få fat i en maler og diskuter dem lidt med ham eller hende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *