Har du undersøgt dine muligheder for billigt bredbånd?

kabler bliver gravet ned

Internettet er i løbet af de seneste to årtier gået fra at være et kuriosum til at være en uundværlig del af vores digitale hverdag, hvor meget, hvis ikke det meste af vores kontakt med venner, familie og sågar det offentlige foregår online. Ydermere, så fordrer de muligheder man har nu om dage for streaming og download ikke bare en hurtig, men også stabil forbindelse til internettet. Danmark er generelt ret godt med når det omhandler bredbåndsforbindelse, men der er stadig for mange kunder der betaler for meget for lidt. I de fleste tilfælde er det fordi man slet ikke ved, hvad man har af muligheder for bredbånd, og derfor uvidende har accepteret en utilstrækkelig løsning. Omvendt kan tilfældet dog også være, at man har langt højere hastigheder, end man har brug for. Inden man går på jagt efter billigt bredbånd er det derfor en god idé at overveje, hvad man allerede får, og hvad ens behov overhovedet er.

Streaming på flere enheder eller bare surf?

Et godt sted at starte med at finde ud af ens bredbåndsbehov er ved at se på sit forbrug. Hvad bruger man nettet på i løbet af dagen? Streamer man film og serier fra forskellige streaming-tjenester, eller surfer man bare nyheder om morgenen og om aftenen? Er det sidste tilfældet, er det nok ikke de højeste hastigheder, man skal øjne efter, da det simpelthen ville være spild af båndbredde. Hvor mange man er i husstanden er også noget man skal regne med i ligningen. Forbruget og dermed kravene stiger kraftigt, hvis man er en familie på fire, end hvis man bare er et par. Er der tilmed teenagere i familien stiger behovet yderligere. Et andet rigtigt godt pejlemærke er det antal enheder, man har, der kan gå på nettet. Har man bare en stationær pc stående på kontoret, eller har man også bærbare, tablets, smartphones og fjernsyn, der kan gå online? I så fald er det vigtigt at vælge en løsning, der ikke skaber flaskehalse.

Fiber, tv-kabel eller telefonstik?

Måske den vigtigste faktor for overhovedet at kunne få billigt bredbånd ligger i de muligheder, du har for at få ført det ind i din bolig. Det ultimativt hurtigste inden for bredbåndforbindelser fås via fiberkabler. Her er det tynde fibre, der via lyspulser overfører data med svimlende hastigheder. Det er dog langt fra de fleste steder, hvor fiberkabler rent faktisk er gravet ned, så man skal være heldig, hvis man rent faktisk har muligheden. Den anden, og nok også mest udbredte mulighed er bredbånd via sit tv-kabel. Her får man internet fra samme udgang som fjernsynet får signal fra. Man får ikke de samme hastigheder som ved fiberkabler, men det er helt fint til de fleste behov. Sidst er der bredbånd via telefonstikket. Det er den langsomste af alle løsninger, men bor man steder med dårlig dækning er det som regel den eneste løsning. Man kan dog godt få en stabil forbindelse, der kan dække de basale behov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *